balustre

Nederst på denne side kan du se vores standardprogram af balustre, også kaldet gelænderfyld.

Balustrenes betydning for din trappes udtryk

Valget af balustre afhænger af, hvilken stil man gerne vil opnå, samt hvilken håndliste man vælger. F.eks vil en kraftig håndliste oftest kræve en kraftig baluster for at skabe harmoni. Modsat vil en smal håndlisteprofil kræve en enkel og mere elegant balustre.

De klassiske balustre af træ kommer i mange stilarter og former – fra de lidt gammeldags lodrette balustre med mange drejede detaljer, til de mere simple og klassiske. Ønskes en mere lysvenlig og moderne løsning kan en glas, stål eller kombiløsning bidrage til dette.

Kontakt os, hvis du har specielle ønsker omkring dit valg af balustertype.

Trapper uden balustre

Selvom denne side handler om balustre, vil vi også her kort nævne, at det selvfølgelig også en mulighed at få en trappe helt uden balustre: Enten med en vægmonteret håndliste eller ved helt at undvære gelænderet.

En trappe uden baluster er oplagt, hvis du går efter det helt minimalistiske design. Trapper uden gelænder er dog ikke en hverken børne- eller ældrevenlig løsning. Derfor skal du huske at overveje ikke bare hvordan dit liv ser ud nu (alder og familiesituation) – men også hvordan dit liv ser ud om 10 og 20 år.

Trappebalustre og sikkerhed

I sidste ende skal sikkerhed også tænkes ind i valget af gelænderfyld. Vi har naturligvis styr på detaljerne når vi snakker om f.eks. glasløsninger, balustreafstand m.m. og vi vejleder altid omkring personsikkerhed – Se mere under BR18 (bygningsreglementet).

Glasløsninger dimensioneres ud fra størrelse og den sammenhæng, de anvendes i. Vi sørger naturligvis for, at den gældende lovgivning overholdes. Vi henviser desuden til glasindustriens hjemmeside omkring normerne og de forventede tolerancer for glas, samt DTK (Dansk trappekontrols hjemmeside).

Rengøring og vedligeholdelse

Når man vælger gelænder, skal man også overveje vedligeholdelse og rengøring. En glasfyldning vil typisk kræve oftere rengøring end f.eks. en rustfri baluster, fordi fingeraftryk og andet snavs er mere synlige på en glasoverflade.

Er det vigtigt for dig, at vedligeholdelsen er nem og rengøringen hurtig, er det selvfølgelig også noget, vi hjælper dig med at finde den bedste løsning på.

Ønsker du et uforpligtende tilbud?

Kontakt

VejleTrappen A/S
Rørhaven 3, 7100 Vejle
Tlf.: 86 94 55 12
info@vejletrappen.dk

CVR: 27927327
Bank Reg: 7030 Konto: 2012821

Privatlivspolitik

Sitemap

Vi tilbyder

Vejledning & Tilbudsgivning
Opmåling & Design
Dansk produceret
Montage
Nøglefærdige trappeløsninger

Professionelle trappeløsninger
til private & erhverv