Trappegelænder

Trappegelænder

Kært barn har mange navne. Derfor kaldes et trappegelænder også for værn, afskærmning, trappeværn og balkongelænder. Rent teknisk kan de have forskellige betydninger, så i daglig tale bruger man oftest “gelænderet”, når det er omkring trappen, og “vandret gelænder” eller “værn”, når det står på f.eks. 1. salen.

Et trappegelænder sammensættes af 3 dele: håndlistenbalustrene og stolperne (også kaldet for mæglerne). Gelænderet er fræset ned i trappens vange, trin eller en bundliste.

VejleTrappen kan levere indendørs gelændere i alle tænkelige materialer, udformninger, farver og prisklasser. Når du skal vælge gelænder til din trappe, står vi selvfølgelig klar med rådgivning og en lang række af eksempler og løsningsforslag, som du kan lade dig inspirere af.

“Simple”: Traditionelt trappegelænder

Vores bestseller kalder vi “simple”, fordi modellen har et enkelt og tidløst look. Gelænderet består af runde lodrette balustre (type B3) samt af en træhåndliste efter eget valg.

Denne type har gennem årene vist sig at være enkel, nem at vedligeholde og god at holde ved, så du kan føle dig tryg, når du færdes på trappen.

“Simple” er meget enkel i udseendet, og samtidig også prisvenlig. Modellen vil med lethed passe ind i de fleste hjem. 

“Lite”: Trappegelænder med glas og stål

I dag er det mere populært end nogensinde at vælge lette og lysvenlige gelænderløsninger. Vi kalder denne løsning “Lite”, fordi den bidrager til letheden i hjemmet. Lite kan bestå af glas, stål, eller en kombination af glas og stål. 

Der findes mange forskellige løsninger indenfor glas og stål. F.eks. kan glasset nedfræses i vangen, eller det kan monteres på siden af vangen med punktbeslag. En anden løsning kan være at fastholde glasset med glasklemmer.

Det mest minimalistiske udseende opnås ved at lade glasset stå uden håndliste. Glasset fæstnes da med punktbeslag, eller i en glasskinne. Dette giver et meget let og gennemsigtigt udseende. 

Der er naturligvis krav til sikkerhed ved sådanne løsninger. Vi følger glasindustriens og DTK´s retningslinjer indenfor glasløsninger. Du kan derfor være helt sikker på, at din trappe opfylder alle gældende krav.

Vi hjælper dig med at nå frem til den rette løsning

Ud over at være pænt og bidrage positivt til helheden skal et trappegelænder også give dig sikkerhed og tryghed, når du færdes på trappen. Derfor afhænger valget af gelænder ofte af både geometrien og ønsker til design.

Såfremt du her på siden ikke finder det gelænder, du søger, er du velkommen til at kontakte os for en snak om andre muligheder. Da der findes et utal af muligheder, er det desværre umuligt at vise dem alle her. 

Se vores trappedesigns online og fysisk

I vores trappegalleri kan du se et udvalg af trapper med forskellige trappegelændere, som vi har designet. Vil du gerne have mulighed for at få materialerne i hænderne og se trapperne med egne øjne, kan du gøre dette i vores trappeudstilling. Her har vi forskellige modeller udstillet, som du kan se og røre. Du er velkommen til at ringe og aftale en tid inden du kommer – så du er sikker på at få den rette vejledning. Vores kontaktoplysninger finder du her.

Ønsker du et uforpligtende tilbud?