krumningstrappe

Skal din nye trappe være en krumningstrappe?

Krumningstrappen er en elegant løsning, der kan tilføre et spændende arkitektonisk element til mange forskellige typer af boliger. Den egner sig godt både til boligen i klassisk stil, eller i en let og enkel stil til en moderne mere minimalistisk bolig.
Denne type trappe kaldes også en buet trappe, en trappe, hvor æstetik, kvalitet og funktion, går op i en højere enhed. Med elegant svungne løb og materialer i høj kvalitet bliver trappen et naturligt midtpunkt i boligen.

Hvad er en krumningstrappe?

Krumningstrappen har et hovedstykke med håndlistekrumning heraf navnet krumningstrappe. Den kan have grundform som en kvartsvings- eller halvsvingstrappe. Det, der kendetegner den, er den svungne ubrudte håndliste, der buer et eller flere steder med 90 eller 100 grader. Buen eller buerne giver en længere og mere flydende linje, end det ses ved andre typer af kvartsvings- og halvsvingstrapper.

Håndlisten er således sammenhængende, uden at den brydes af trappemæglere/trappestolper. Håndlisten kan føres til gulv eller til en startmægler.

Bagvangen kan monteres op til en væg og ind i et hjørne, hvor den optager mindre plads og virker mindre fremtrædende i rummet. Har trappen en forvange, følger den håndlistens krumning.

Krumningstrappen kan have en mere markant placering, som en fritstående trappe centralt i rummet. Her er den i højere grad et aktivt arkitektonisk bidrag til omgivelserne. Er krumningstrappen fritstående, buer både for- og bagvange eller en eventuel centervange.

På samme måde som kvartsvingstrappen kan krumningstrappen åbne sig op imod rummet, hvilket letter adgangen til trappen.

Hvilke variationer kan du vælge til din krumningstrappe?

Har du sagt A og valgt en snedkertrappe med håndlistekrumning kan du vælge B og forsætte med de specielt udformede løsninger. Derved kan du få en trappe, der er helt og holdent unik. Det er det muliges kunst og dine ideer, der sætter grænserne. Her vil du opleve, hvordan dine ideer og ønsker bliver til virkelighed med hjælp fra specialiserede håndværkeres kunnen, viden og erfaring.

Du kan også kombinere et hovedstykke med krumningshåndliste med en eller flere af de mange standardløsninger. Uanset hvad du vælger, så er trappen skræddersyet efter mål til netop din bolig. Blandt standardløsningerne er der et væld af muligheder for variation: der kan for eksempel monteres LED-lys i trin eller håndliste, trinene kan være åbne eller lukkede, og balustrene kan være helt enkle eller med spor.

Hvilke typer af boliger kan have en krumningstrappe?

En krumningstrappe kan gøre sig godt i mange forskellige typer af boliger.
For det første kan placeringen tilpasses dimensionerne i rummet. Krumningstrappen kan placeres ind i et hjørne, hvor den følger væggen, eller den kan placeres midt rummet. Alt efter plads og naturligvis ønske.

Alle trapper skræddersyes efter mål, så de passer præcist til den bolig og det rum, trappen skal omgives af.
For det andet, så kan krumningstrappe udformes i forskellige stilarter, uanset om der er tale om de enkle, lette og minimalistiske stile, i en af de mere markeret stile som Dark og klassik eller i et herskabelige design med drejede balustre og massive trævanger.

Trappen kan have åbne eller lukkede trin. Ved lukkede trin er der et lodret stødtrin, hvorimod der er åbent mellem trinene på en åben trappe. Trappens hovedstykke kan ligeledes med et let udtryk eller lukket.

 

Hvilke materialer kan trappen udformes i?

Materialer er omhyggeligt udvalgte, det kan være træsorterne: eg, ask, bøg, der gives overfladebehandling og eventuelt farve efter dine ønsker. Trappens trin kan fremstilles i Plank Select eller Plank Natur, af massive lameller eller som fingerskarrede trin. Desuden kan hver enkelt trappe kombineres med gelænder eller værn i stål, træ og glas alt efter ønsket udtryk.

Der anvendes træ fra bæredygtigt skovbrug.

Hvilke fordele er der ved en krumningstrappe?

• Den kan tilføre et mere markant arkitektonisk udtryk.
• Den kan udformes i forskellige stilarter og kombineres med forskellige materialer og
gelændertyper.
• Fleksibel placering: Den kan placeres langs en væg ind i et hjørne, det sparer plads, eller den kan have en central og mere markant placering.

Vil du se mulighederne i dit hjem?
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak eller et tilbud – vi tegner gerne dit trappeprojekt op i 3D.

Hvilken garanti har du for kvalitet?
Trapper fremstilles i Danmark med fokus på detaljer, holdbarhed og finish.
Vi er medlem af DTK. Du kan derfor være sikker på, at vores trapper har gennemgået kvalitetskontrol og
opfylder de tolerancekrav, der sikrer, en optimal gangkomfort på trappen.

Ønsker du et uforpligtende tilbud?